At give andre lov til at mærke … hele følelsesregistret

Jeg vil ikke såre andre. Jeg vil ikke gøre andre sure. Jeg siger ikke hvad jeg føler, for så ved jeg han/hun bliver kede af det, sure, skuffede …

Kender du den følelse og tanke? At du må skjule, ligge låg på eller ikke-italesætte dine følelser, fordi du ved det vil bringe følelser op i modtageren?

Jeg kender den. Og jeg har arbejdet en del med den i mine manuvision-behandlinger. For når jeg ikke får sagt fra eller sat ord på, så sætter det sig i min krop. Når min behandler mærker blokeringerne spørger hun indtil hvad der kan have forårsaget det. Som oftest ved jeg godt hvad der kan ligge til grund. Og som oftest har jeg ikke fået sagt fra, eller ikke fået italesat at jeg er blevet ked af det, har følt mig svigtet eller sur. For når de følelser kommer til mig, overvejer jeg altid om det er værd at sige. Om det er det værd, at jeg ved mine ord vil give modtageren en form for reaktion. For jeg vil helst ikke være grund til, at mine kære bliver kede af det eller sure.

Men Julie, når du ikke siger noget, så fratager du også personen en følelse, og en mulig udvikling heraf. Og du tager ansvar for deres liv. Du kan kun tage ansvar for dit eget, og de for deres.

 Det handler ikke om at alle tanker skal italesættes. Og man bare skal sige noget fordi man tænker det. Der skal altid være tanke og hjerte med i handlingen. Men det er også okay at sige fra. Også overfor dem der står os nærmest <3

// denhelekrop