Kroppens hemmeligheder

Kan sundhed være nemt?

For mange rummer ordet ”sundhed” hurtigt besværligt, svært og tidskrævende. Men behøver det det? Bestemt ikke! Gør det nemt for dig selv. Man må gerne hoppe over der hvor gærdet er lavest nogen gange. Og især på grøntsagsfronten er dette en mulighed!

For det første, husk nu at tage udgangspunkt i din nuværende situation. Hvis du allerede spiser mange grøntsager på en dag, men alligevel gerne vil højne din sundhed er det måske nogle andre veje du skal kigge. Hvordan er dine måltider sat sammen, hvilke fedtstoffer får du i løbet af en dag eller noget tredje. Men er du derimod der hvor du spiser 1 agurkestav i ny og næ, så skal du tage udgangspunkt i det. Måske skal det være det helt lille skridt hvor du begynder at spise 2 agurkestave og 1 tomat. Måske skal din frokost indeholde en salat eller grøntsager skal være en del af din aftensmad. Måske skal din almindelige salat med iceberg og tomat opgraderes til lidt grovere grøntsager som spidskål og gulerod. Du må selvfølgelig gerne springe ud i diverse blandede salater eller grønt til alle måltider allerede fra start. Men du skal kun gøre det hvis det virkelig er det du ønsker, og det er realistisk for dig at holde. For den bedste sundhed og de bedste sunde råvarer, er dem der rent faktisk bliver spist og som din krop får gavn af.

Der kommer flere og flere nemmere løsninger på hylderne i supermarkederne. Og dine gulerødder er altså stadig sunde selvom nogle andre har revet dem for dig! Grøntsager på frost er heller ikke nogen dårlig ide, tværtimod!

Så det kan siges meget nemt – grøntsags-sundhed kan sagtens være nemt! Og gør det nemt for dig selv. Nogle dage er der tid til at kræse i køkkenet, andre dage skal det gå nemt. Eller også skal det altid være nemt hvis der skal grøntsager på bordet! En ting er sikkert – din krop er glad for alle de grøntsager der finder vej til maven <3

 

salat   I dag var en hurtig-dag for mig. Det tog mig
7 minutter at lave dagens salat! Og der er endda
til flere dage #nemt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kroppens hemmeligheder