Offline-tid

Yes, jeg er blevet ”en af dem”. En af dem som stort set altid har sin telefon på sig, bliver lidt presset hvis jeg ikke har, og jeg er stort set tilgængelig altid og hele tiden. I en del år har det ikke irriteret mig, som det nok nærmere har irriteret min omgangskreds. Jeg har godt kunne lide at være online, tilgængelig og på. Hele tiden. Døgnet rundt. Men noget er sket ….

Jeg er blevet lidt træt af det. Alt sker på min telefon. Kommunikation med arbejde og mit frivillige arbejde. Med min studiegruppe og resten af studiet. Kalenderplanlægning. Samtaler med familie og venner. Kamera. Musik. Ja, jeg kunne jo forsætte indtil der ikke var fleres apps tilbage på skærmen af min telefon. Men hvordan kan jeg løsrive mig fra telefonen og få lidt ro engang i mellem? For jeg kan (og vil) ikke undvære den. Men det gør nok ikke så meget at jeg ikke svare minuttet efter jeg har modtaget en besked. Og jeg behøver bestemt ikke tjekke de sociale medier hele tiden. Jeg går helt sikkert ikke glip af noget, som ikke kan vente et par timer eller til i morgen, med at blive tjekket og set. Og jeg er faktisk begyndt at holde af mine offline-tider.

Når jeg er sammen med dem jeg holder af. Når jeg sover (!!!!!!). Når jeg går lange ture. Når jeg er på weekendtur. Jeg øver mig i at tilføje flere og flere punkter hvor telefonen ikke behøver at være en del af mig. Nogle gange ligger den bare i min taske, nogle gange lader jeg bare vær med at respondere på beskeder her og nu og andre gange kommer den på flymode. For så bliver jeg ikke fristet og verdenen er lukket ude for en stund.

For nogle uger siden var jeg i sommerhus med min veninde og hendes søn. Da de hentede mig blev telefonen sat på flymode, og det blev ikke slået fra før dagen efter. Og det var SÅ RART! Bare at koble af. Ikke skulle forholde sig til spørgsmål, andres liv eller forstyrrelser af det jeg er i gang med. Nemlig at nyde dyrebar tid med nogle af dem jeg holder allermest af.
Nu står sommerferien for døren og der skal også være plads til en masse tid offline. Tid til at slippe de daglige gøremål, tanker og forpligtigelser. Tid til at være mig, tid til at være til stede der hvor jeg er, og sammen med dem jeg er sammen med.

Jeg håber at det en dag bliver helt naturligt for mig. At jeg godt kan have set en besked, som jeg ikke føler et akut behov for at svare på, lige her og nu. Fordi jeg lige er i gang med noget andet. Jeg håber at jeg en dag bliver bedre til ikke at være tilgængelig hele tiden. Jeg øver mig i hvert fald på det! Jeg håber jeg en dag bliver rigtig god til at være offline, for det giver mig plads, ro og tid til at være lige der hvor jeg er.

Så kære ven, hvis jeg ikke lige svare er det ikke fordi jeg er bevidstløs. Måske øver jeg mig bare i at være offline <3

// denhelekrop