SuperWoman // Kan selv, vil selv

Mandag morgen skal også give flow og smil <3

Jeg nærmer mig slutningen af min uddannelse. Om 3 måneder står jeg med en titel og skal igen fuldtid ud på arbejdsmarkedet.

Jeg har arbejdet siden jeg måtte være på arbejdsmarkedet. I nogle perioder mere end andre. Og i forskellige brancher. Dog er der en branche jeg aldrig har forladt. Blomsterne. Når foråret om lidt banker på døren, har jeg arbejdet som blomsterbinder i 12 år.

I alle årerne har jeg fast arbejdet hver anden weekend. Og de første 11,5 år i samme butik. De sidste år af min tid i butikken, var hver vagt lidt en kamp. Når tiden nærmede sig en arbejdsweekend trak jeg vejret lidt tungere. Når vækkeuret ringede lørdag og søndag morgen kunne jeg nærmest græde. Når jeg gik afsted på arbejde havde jeg penge og løn i hovedet. Jeg skulle hver anden weekend overbevise mig selv om, at det var nødvendigt for mig, rent økonomisk at jeg gik på arbejde. Og ingen kan jo lidt at arbejde, vel? Alle har jo den her følelse. Hvis man bare kunne lade vær med at arbejde ….

I sommers skiftede jeg arbejde til en ny blomsterbutik. En butik hvor hvor min energi er så meget mere i flow. Hvor jeg er ærekær over for mit arbejde. Hvor jeg går på arbejde med et smil på læben. Hvor jeg føler jeg er en styrke for butikken. Hvor jeg har lyst til at være.

Følelsen og tanken slog mig bevidst onsdag aften. Kl 1830 tikkede der en besked ind – “kan du arbejde i morgen?” I “gamle dage” ville svaret være nej. Uden overvejelse. Ekstra arbejde krævede så meget tanke og indstilling, at jeg sjældent orkede det. Men nu, hvis tiden og kalenderen tillader det, så er svaret ja. Jeg skal stadig bruge et øjeblik på at tune ind på, at min dag bliver anerledes end forvent. Men med flow og ro i beslutningen.

Og lige præcis den følelse er SÅ vigtig og nødvendig for mig, når jeg snart skal ud fuldtid på arbejdsmarkedet igen. At arbejde, tjene penge og bidrage til samfundet er en del af livet. Og jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Men hver dag skal ikke handle om hvornår jeg får weekend. Hver morgen skal ikke kræve overtalelse og tunge vejrtrækninger. Den følelse jeg havde da jeg gik på arbejde i dag, den følelse vil jeg have 80% af min hverdagstid. Og når man som jeg, tror på at jeg selv har ansvar for mit flow, så er det ikke en urealistisk tanke eller drøm <3

Mandag morgen skal også give flow og smil <3

// denhelekrop

3 kommentarer

  • Helle Tierrild

    DET ER SÅ RIGTIGT OG VIGTIGT JULIE……TIL LYKKE MED AT DU KENDER FØLELSEN OG HELD OG LYKKE MED AT FINDE DIT DRØMMEJOB PÅ FULD TID…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Tierrild

    Det er så rigtigt og så vigtigt Julie……..til lykke med at du kender følelsen og held og lykke med fuldtidsjob……snart……

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SuperWoman // Kan selv, vil selv