Når kroppen er dysfunktionel

Et nyt ord for sundhed

Ordet sund og sundhed har fået en lidt træls ordlyd i mine ører efterhånden. Det er blevet sagt og brugt så meget at det lidt har mistet sin betydning og værdi. For nogle er sund og sundhed en vigtig del af deres liv og en værdi. Sundhed skal gerne indgå i de fleste aspekter af livet. Hvad de foretager sig, hvordan de transportere sig, hvilken kost de spiser. For andre giver ordene dem kuldegysninger og lukkede øjne.

Men hvad er sundhed? Hvad er sund? Jeg bruger selv ordet i mange sammenhænge. Qua min uddannelse (professionsbachelor i ernæring og sundhed) fylder sundhed og sund selvfølgelig en vis størrelse. Men jeg er blevet i tvivl om hvilken værdi det har for mig. For jeg synes ordene efterhånden er tynde og rummer ikke den vigtighed sundhed burde, ifølge mig, rumme. Og jeg føler ikke det udstråler eller fortæller det jeg faktisk gerne vil fortælle med ordet. For sundhed og sund har en værdi for mig der handler om en vis kropsfølelse. Som handler om hvordan jeg mærker min krop, det jeg gør for min krop, det jeg giver min krop og den energi jeg mærker. Det flow min hverdag og krop har. Men jeg synes ikke længere sundhed eller sund rummer de følelser og budskab. Men hvad gør så?

22093738_10212210862920977_1001485734_n

Om vi vil det eller ej har kost, mindset og bevægelse en betydning for vores helbred. Hvordan vi passer på vores kroppe og os selv. Hvordan vi lever. Men er sundhed kun når der altid er gulerødder og magre mælkeprodukter i køleskabet? Og når man løber op til flere gange om ugen? Eller hvad er sundhed? Hvad rummer det at være sund.

Når jeg prøver at nå ud til folk hvor daglig bevægelse og grøntsager måske ikke just er en del af hverdagen, føler jeg ikke ordene sund eller sundhed er vejen frem for at nå ind til dem. Tværtimod. Igen fordi ordene kan rumme så meget negativt. Men jeg kan ikke helt regne mig frem til hvilket andet ord der kan ramme den samme mening? Meningen om at det er vigtigt at passe på vores krop og helbred. På os selv. Uden at skulle sige sundhed. Jeg mangler et nyt ord, med ny værdi. Eller måske bare et nyt syn på sundhed ……

Gode ord, vendinger og tanker modtages med kyshånd <3

// denhelekrop

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når kroppen er dysfunktionel