Et mentalt pusterum i en travl børnehverdag #1

Økologi vs Økonomi

I al den tid jeg selv har stået for indkøb har jeg været bevidst omkring råvarevalg og økologi. De seneste år har jeg været meget bevidst omkring økologi. Især min uddannelse (PBES’er i ernæring og sundhed) har haft en stor påvirkning. På trods af SU og til tider stram økonomi har jeg vægtet økologiske råvarer meget højt. Samtidig vælger jeg rengøringsmidler, vaskemidler mm så milde og skånsomme som muligt. For mig og for miljøet.

For nogle måneder siden traf jeg et valg på arbejdsfronten som har kostet mig en smule økonomisk. Af den simple grund at en anden arbejdsplads gav en gladere mavefornemmelse. For hvornår skal man vælge glæde og hvornår skal man vælge penge? Netop dette spørgsmål har fylder for tiden. For lige nu hænger tid, økonomi og ønsker ikke sammen. Derfor har jeg måtte revurdere. Og måtte indse at mit økologiske madbudget er lidt (læs: ret meget) for højt i forhold til min SU-indkomst ….

Jeg har derfor måtte lave en økologi vs økonomi oversigt. Om et år kommer jeg til at tjene voksenpenge og så skal der uden tvivl købes og smæskes økologi. Men indtil da må jeg prioritere. Hvilke ting er vigtige for mig (og miljøet) og hvilke ting må jeg det næste år gå på kompromis med når det kommer til det miljørigtige valg.

img_0067

Jeg har samtidig måtte tænke “hvorfor er det svært for mig? At købe konventionelle varer fremfor økologiske?”
Jeg må ærligt sige, at når jeg handler en hel normal hverdag mellem aftaler og travlhed, så tænker jeg ikke etik og værdier hver gang jeg vælger en økologisk vare. Det er blevet en del af mig og en vigtig ting for mig at udstråle. Så det at jeg nu må vælge til og fra, vælge nogle varer økologiske, andre varer ikke-økologiske, gør at jeg må ændre syn på mig selv. Jeg er det næste år ikke hende hvis køkkenskabe og madretter er 90% økologiske. Jeg er ikke hende der er 90% etisk korrekt. Jeg er ikke hende der udstråler etisk overskud. Men hvad er etisk overskud hvis økonomien ikke hænger sammen, eller jeg ikke kan dele mine økologiske varer med andre fordi jeg skal knokle for at få råd til økologi? Well, faktum er at lige nu fylder tid, god energi og flow mere end 90% økologi. Jeg tror og håber på at jeg kan finde ro og lykke i 50-70% økologi. I hvert fald det næste års tid <3

// denhelekrop

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et mentalt pusterum i en travl børnehverdag #1