Civilstatus; bare mig

Den misforståede kulhydrat

Vi har hørt det før. Der er dem der råber højt om at de er djævlen selv, og så er der dem der mener de roligt kan indgå i en sundhed og varieret kost. Og så er der alle misforståelserne og uvidenheden. For hvad er det nu egentlig kulhydrater er? Og er vi nu egentlig helt klar over hvordan det fungere med de der kulhydrater?

De fleste udelukker brød, ris og pasta når de tager kulhydrater ud fra deres kost. Men hvad med de andre fødevarer hvor kulhydrater lever? Som fx grøntsager og frugt. Hvis du nu tænker en ekstra gang, virker en kost uden brød, ris, pasta, grøntsager og frugt så som det sundeste alternativ? Og så er der det med grove og hvide udgaver. Hvad er bedst og hvorfor?

kulhydrat-groft kulhydrat-groent

Lad os starte med anbefalingerne fra NNR1. Her lyder anbefalinger at kulhydrat skal fylde 45-60E%2 af dit daglige indtag. Herudover kommer 25-40E% fedt og 10-20E% protein. Dvs. kroppen kræver faktisk det hele og kulhydrat anbefales at fylde en stor del af det daglige energiindtag. Det mest optimale kulhydratindtag er selvfølgelig fra alle kilder. Og her kommer vi til valget mellem grove og hvide udgaver når det kommer til kornsorter.

Når det kommer til kalorieindholdet er der ikke meget at vinde ved at spise groft fremfor hvidt. Dvs. mængden man bør spise til et måltid er den samme. Men hvorfor er det så, at alle hylder det grove? Svaret er kostfibre!

Kostfibre kan ikke nedbrydes i tarmen da vi ikke, i vores krop, har enzymer til at nedbryde dem og er derfor ufordøjelige. Altså, kroppen kan ikke fordøje dem og kostfibrene går derfor direkte igennem tarmen. Dette skaber bedre fordøjelse da det forsinker absorptionen (optagelse) af glukose (sukkerstof, kulhydrat). Kostfibre er rigt repræsenteret i grøntsager og fuldkornsprodukter, altså den grove slags. De fordøjelige kulhydrater, det vi også kalder stivelse, udnyttes til energi. Så ved at spise grove kulhydrater får du både en god fordøjelse og god energi, og det er vel ikke så skidt endda?

Men hvad så med udsagnet ”stivelse feder”? Hvis du har prøvet at været på en kulhydratfattig kur har du garanteret også oplevet et godt vægttab. Og så er det klart at der sættes lighedstegn mellem kulhydrat og for mange kilo på sidebenene. Men der er en hel logisk grund til denne tankegang. Hvis indtaget af kulhydrat i forhold til energibehovet er for stort, så begynder kroppen at forbrænde glukose fremfor fedt. Og når fedtet ikke forbrændes, så deponeres det i kroppen. Og det kan skabe en vægtøgning. Så du bliver altså ikke fed af at spise kulhydrater medmindre du spiser for mange. Og med så meget andet i en sund og varieret kost, skal der jo være en balance. Så når ugen starter op i morgen og du måske skal på endnu en kur efter en lidt for sjov sommer, så overvej lige igen om hvor god en ide det mon er at udelukke en kilde til både god fordøjelse og energi 😉

Bon appetit // denhelekrop

  1. http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/nordiske-naeringsstofanbefalinger/
  2. E% = hvor mange % af madens samlede energiindhold (kJ/kcal) der kommer fra hver hhv. fedt, kulhydrat og protein

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Civilstatus; bare mig