Civilstatus; bare mig

Singlelivet. At være alene. Partnerløs. Jeg er egentlig ikke kommet frem til et ord, en titel, jeg synes er passende til min civilstatus. Jeg er jo bare mig. Bevares, jeg har ikke nogen kæreste, men alene. Det ord føles bare ikke rigtigt (og single betyder jo også alene, bare på et andet sprog). For hvis der er noget jeg ikke er, så er det alene. Jeg bor måske alene, men jeg er omgivet af en masse dejlige mennesker, som giver mig masser af kærlighed, tryghed og samhørighed. Giver mig følelsen af netop ikke at være alene. Og jeg nyder faktisk den tid hvor jeg er alene. Altså, bare mig. Der er dog en ting ved livet uden en kæreste, uden en partner, der til tider irritere mig. Og det er de begrænsninger det sætter. Eller nok nærmere de begrænsninger jeg sætter for mig selv.

Jeg har på det sidste snakket med flere om det at gøre ting alene. Jeg har også set flere og flere gøre ting alene. For mig har det i mange år været underligt at gøre noget alene, tabubelagt, hvilket nok også er grunden til at det kan være svært for mig at hoppe ud i. Men hvorfor skal jeg sætte begrænsninger for mig selv? Bare fordi jeg ikke har en kæreste, en veninde, en ven eller noget fjerde at tage med mig. Det er jo bare fjollet og tidsspild. Jeg burde da kunne gøre lige præcis det jeg har lyst til, når jeg har lyst. Om det så er at tage i biografen tirsdag formiddag, nyde en god middag en fredag aften alene eller opleve verdenen.

Jeg har derfor besluttet, at prøve, at lade lysten drive værket, og ikke reglerne eller mine egne fordomme. Regler og fordomme om at de fleste ting gøres sammen. For jeg er egentlig ret glad for min civilstatus som bare mig. Den gør mig, for det meste, ret lykkelig og jeg ved ikke hvor længe den civilstatus står ved. Så jeg kan jo ligeså godt bruge tiden fornuftigt, med bare mig! Måske er den en dag slut, tiden bare med mig. Og så vil jeg helst ikke tænke tilbage og tænke “åh, bare jeg dog havde ….”. Og hvis tiden som bare mig forsætter mange år frem, så bliver jeg uden tvivl top-blæret til at gøre de ting jeg har lyst til. Især hvis jeg starter nu.

Heldigvis har jeg i år haft mange ugers sommerferie, og har endda et par uger endnu.  Meget af tiden har jeg været og er bare mig. Og den tid skal bruges på at opleve og gøre ting jeg lyster, også selvom det bare bliver med mig. Jeg har indtil videre nydt de ting jeg har gjort, med bare mig. Og jeg glæder mig til de ting der venter mig.
Livet er for kort til ikke at opleve bare fordi din civilstatus siger bare dig! (Man kan selvfølgelig også opleve ting selv selvom man er i parforhold – alle har jo nok brug for lidt mig-tid i ny og næ) <3

Med ønsket om gode oplevelser // denhelekrop