Se mine bryster ....

Den teknologiske tæthed

Jeg har tidligere skrevet om det at være online, det at være tilgængelig stort set altid. Og det har bestemt sine ulemper, men der er dog også et par enkelte fordele. Udover at telefoner nu til dags stort set kan alt, og i visse situationer gør vores liv nemmere og mere overskueligt, så kan det også skabe tæthed. Tæthed er nok ikke det ord de fleste tænker på når der snakkes mobiltelefoner og ”skærmafhængighed”. Men forleden aften lå jeg og var faktisk klar til at hoppe i seng. Jeg skulle bare lige skrive en kort besked til min veninde. Den besked udviklede sig hurtigt til lange og dybe beskeder. Beskeder hvor vi fik delt tanker og følelser. Delt noget vi begge havde behov for at fortælle til hinanden. Og det på trods af at tiden ikke lige var til at ses hinanden, i det virkelige liv, lige nu.

I en travl hverdag hvor jeg ikke har tid til at se alle dem jeg holder af, ligeså ofte som jeg gerne ville, så er teknologien virkelig smart. Og skaber en tæthed i den tid hvor vi ikke ses.
Forleden aften fik min veninde og jeg åbnet op for et emne som trængte til opmærksomhed, lige der, lige nu. Og fordi vi hver lå med en lysende dims i vores hænder, så kunne vi give det opmærksomheden. En opmærksomhed der måske først ville kunne gives om én uge hvis det skulle være over en kop kaffe.

Vi kender nok alle det med at opleve eller føle noget vi har brug for at fortælle, dele og få luft omkring. Bare det at fortælle om det, sætte ord på og det at nogen lytter, det kan skabe mere ro og plads i kroppen. Faktum er bare, at det er ikke altid der lige er nogen, der klokken sent om aftenen har tid til en kop kaffe. Men mange har tid til at udveksle et par beskeder, måske i mens de ordner nogle ting på deres lange to-do liste. Og selvom det altid er rarest og tættest over en kop kaffe, så kan tætheden sagtens give en et kæmpe kram, når der er en person på den anden side der lytter, forstår og sender lidt virtuel kærlighed <3

Her i livet er der sjældent noget der er så slemt, at det ikke er godt for noget. Og selvom jeg øver mig i at være offline, og jeg nyder det når jeg er det. Så holder jeg virkelig også meget af, at være online og tilgængelig for dem jeg holder af, når de har brug for det. Og at de er online og tilgængelig for mig, når jeg har brug for det <3

/ denhelekrop

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se mine bryster ....