Da tanken om at være solomor gik i opløsning

Hvis ansvar er det?

Vi kender vist alle de dårlige undskyldninger. I flere aspekter af livet. Som oftest kommer de frem når der er noget vi ikke gider, selv er usikre på eller er bange for at fejle. Netop det har jeg i flere situationer mødt den seneste tid. I sammenhæng med ændringer. Ændringer der kræver at personer ændrer adfærd og tilgang til ting. Når der bliver spurgt hvad de (altså, hvad kan du gøre) kommer samtalen hurtigt tilbage på hvad alle andre kan gøre, og hvorfor netop de ikke kan lave ændringen fordi nogle andre arbejder imod eller ikke giver dem muligheden. Det er hele tiden de andres ansvar. Det er deres skyld at jeg ikke kan ….

Kender du det? Det med at give andre skylden for at du ikke kan gennemfører, ændre eller gøre anderledes? At det er de andres skyld at du gør som du gør? Om det er chefen, veninderne, kollegaerne, de sociale medier, dagligvarebutikken eller noget helt sjette.

Og skal du måske i højere grad sige; hvad gør jeg, og hvad kan jeg gøre?  

// denhelekrop

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Da tanken om at være solomor gik i opløsning