Da tanken om at være solomor gik i opløsning

7 års singleliv. Nogle af årerne som en festlig og sjov single, nogle som en ulykkelig single og andre som en datende og flirtende single. Men en ting var fælles – hver periode havde sine følelser og forløb.

Den første periode af mit singleliv var lutter glade dage. Jeg var en fri fugl og jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Samtidig var jeg ung og livet bød kun på muligheder efter muligheder. Jeg arbejdede og tjente en masse penge, jeg gjorde de ting jeg ønskede, jeg rejste langt og længe og jeg skabte langsomt min identitet som voksen. Og single. Men så kom den ulykkelig periode.

Den periode hvor det at være single var ren ulykke. Jeg kunne intet positivt finde frem ved det, jeg havde kun søndage hvor jeg græd og jeg ville for alt i verdenen have en kæreste. Det førte hurtigt til dating-perioden.

Jeg var på datingtjenester. Jeg gik på dates. Jeg mødte mænd jeg var sikker på skulle være i mit liv. De selv samme mænd viste sig for bestemt ikke at skulle være i mit liv. Jeg smilede den ene dag, græd den anden. Følelseslivet var en stor rutchebane og langsomt undervejs tabte jeg mig selv. For var jeg egentlig overhovedet glad for den her mand, eller ville jeg bare gerne have en kæreste? Var jeg overhovedet mig selv sammen med den her mand, eller indordnede jeg mig fordi jeg gerne ville have en kæreste? Fandt jeg mig i ting jeg normalt ikke ville finde mig i, bare fordi jeg gerne ville have en kæreste? Svaret var nok at jeg gjorde og fandt mig i mange ting, i håbet om titlen ”kæreste” skulle blive min!

Efter den første, anden og tredje periode af mit singleliv indfandt den fjerde periode sig i mit liv. Og den periode var klart den bedste og mest befriende periode for mig. Her var jeg i ro. Jeg fandt ro ved at være single. Jeg fandt ro i at jeg ikke skulle gøre mig til, bare fordi en eller anden mand skulle kunne lide mig. En mand jeg måske slet ikke var vildt begejstret for, og en mand som skulle kunne lide en mig der måske slet ikke var mig. Pludselig fandt jeg ro i tanken om at livet som single var så meget i orden.

Med den følelse kom der nye tanker. Hvad så med fremtiden? Hvad med børn?

Der er ingen tvivl om at jeg skal være mor, og der er heller ingen tvivl om at jeg ikke skal være nær de fyrre før jeg bliver mor. Så jeg traf en beslutning om at jeg skulle være solomor. Jeg skulle skabe mine egne drømme, min egen fremtid og lykke. Og drømmen var ikke bare noget ude i fremtiden. Der blev sat tid på, opsparingen blev sat i gang og der var en ret klar plan. Ved årsskiftet 2017/2018 skulle p-pillerne smides ud, og i slutningen af året skulle de første æg befrugtes. Og i 2019 skulle jeg forhåbentlig ligge med mit barn i armene. Jeg skulle være solomor.

Men intet her i livet er jo sikkert. Og det var min plan tydeligvis heller ikke. Her sidder jeg i hvert fald, 2 måneder før p-pillerne skulle ryge, og drømmen om at blive solomor kunne ikke være mere fjern for mig. Fra den ene dag til den anden blev drømmen og min lykke en anden.

Pludselig trådte T ind i mit liv. Ham som jeg først regnede med at møde om mange år. Ham som jeg regnede med at skulle lave en familie sammen med, med mine og dine børn. Fordi vi var blevet for gamle til at skabe børn sammen. Men pludselig stod han der. Og rev min drøm om at blive solomor over. Og der var ikke noget jeg hellere ville end at lade den drøm gå i opløsning og drive ud med badevandet. For pludselig kom en ny drøm på banen. Mit liv med T.

Min rejse igennem singlelivet har været fortryllende, dramatisk, ulykkelig og udviklende. Og sikke en befrielse at komme dertil hvor mit eget selskab, mine egne drømme og min egen lykke fyldte. Der hvor jeg ikke var afhængig af en anden for at skabe lykke i mit liv. En omfavnelse af kærlighed til mig selv og min lykke.

Den lykke og følelse der pludselig skal deles med en anden. Men tak for den tid hvor jeg delte den kun med mig. Den tid hvor jeg fik lov til at mærke, udvikle og omfavne mig selv, mit liv og min lykke <3 Nu omfavner jeg det selv samme, mens jeg omfavner T og en ny fremtid <3

// denhelekrop