Tillykke, du er gravid. Du skal bare ikke glæde dig endnu, fordi ….

FRA tanke og ønske TIL virksomhed og hjertebarn

For præcis et år siden fik jeg min profession bachelor i ernæring og sundhed. Færdiguddannet og klar til at springe ud på arbejdsmarkedet. Men noget var off for mig. Det var ikke det rigtige for mig, lige der, at søge de jobs der var på markedet. Jeg kunne ikke forene mig med den måde man vejledte og rådgav inden for ernæring og sundhed. Hverken på børne- eller voksenområdet. Selvom mit hjerte brændte for sunde børn! Men det var ikke tiden lige nu. Jeg skulle finde min egen vej …

Jeg blev fastansat i den blomsterbutik jeg arbejde i. Jeg har arbejdet over 13 år i blomsterbranchen, og den trygge hverdag tiltalte mig. En hverdag hvor mit arbejde ikke fyldte mine tanker, så de istedet kunne tænke – hvad er det rigtige for mig og min fremtid? Og ret hurtigt blev jeg tunet ind på at jeg skulle mere ind på mennesket og ikke mindst kroppen. Krop og sind hænger sammen. Tanker og vaner hænger sammen. Fortid, historie, oplevelser og nutid hænger sammen. Der findes ingen hurtige quick fixes! Så i august deltog jeg i mit første kursus i akupunktur hos sprudlende Katrine Birk. Og så gav det hele bare mening. Brikkerne om fremtiden faldt alle på plads. Jeg skulle sammensætte alt det jeg brænder for i min egen lille virksomhed. I Denhelekrop v. Julie Geerthsen Buchard. Og derfra tog det blot fart. Jeg var målrettet og vidste hvad jeg ville!

I slut september tog jeg mit andet akupressur kursus, denne gang hos magiske Karen Venge (Hjertekompasset). Og så oprettede jeg min virksomhed. Klar til at tage imod kvinder og smukke sjæle i min stue. I min egen lille hjemmeklinik. Herefter tog jeg endnu et kursus hos Karen Venge i cupping og tapping-metoden EFT. Jeg tog et kursus i AromaTouch med DoTerra olier. og sidst men ikke mindst et kursus i akupunktur og behandling under graviditet og fødsel hos Lea Nikander (Lynge akupunktur). Den samme skønne dame som jeg månedligt går til behandling hos under min egen graviditet 🙂

Følte jeg mit 100% klar da jeg tog imod min første klient? Jeg er af den overbevisning at alt ikke behøver være finpudset før det rammer verdenen. Og at øvelse er en del af læringen. Dog havde jeg sat min pris på et lejde hvor jeg havde ro til at øve mig. Så den pris min klient betalte var grundlæggende blot til at dække udgifter. Så selvfølgelig skulle jeg præstere, min jeg kunne kigge i min noter undervejs eller lave små fod-fejl. Uden at få dårlig samvittighed over at min klient havde betalt mig et højt beløb. Samtidig besluttede jeg mig for at skabe en oase og et hyggeligt rum hjemme i min stue. Opstart er svær og dyr nok i forvejen, og jeg valgte ikke at skulle bruge på et lejet lokale eller lign. For mig gav det så god mening at skabe hyggen og trygheden i eget hjem – både for min klient men bestemt også for mig selv! Det tilsammen gjorde at jeg med ro i sindet (og lidt sommerfugle i maven) kunne åbne op for de første klienter. Jeg oprettede samtidig et online booking system fra start af, så det var nemt for mine klienter at booke en tid hos mig. Jeg er dog altid fleksibel hvis mine klienter skriver og ønsker en tid uden for systemet. Så gør jeg altid mit bedste for at det kan lade sig gøre 🙂

Gav det så pote? At springe ud i det, med en billig intropris og briks hjemme i stuen? Det korte svar er JA! Der var godt run på bookingerne fra starten af og jeg fik mulighed for at øve mig en masse, finde min egen vej og ikke mindst sprede mit ord ud i universet. Om hvad lige præcis jeg og mine behandlinger kan! Det lidt længere svar er dog – både og. For de klienter der benyttede mig til intropris gav mig mulighed for at øve mig på mine teknikker og behandlinger. Men de kom ikke nødvendigvis med et åbent hjerte – og de kom ihvertfald ikke igen da priserne steg. Og netop det er ulempen ved en “for billig” pris. Du tiltrækker de mennesker din pris udstråler. Så den billige intropris gav mig ikke vedvarende kunder, men det gav mig mulighed for at udvikle og ikke mindst stå stærkt i at hæve min pris! Og netop det er en af gevinsterne ved at være selvstændig – jeg kan selv mærke ind i hvad den rigtige pris er for mig! Og lige nu er jeg landet på en pris som jeg føler stadig er en god, billig pris men jeg tjener dog lidt på mine behandlinger (når alle udgifter, skat mm er fratrukket), og jeg har klienter der kommer igen og igen og … Og netop deri ligger gaven for mig! Ikke at man ikke kun må komme én gang – det er helt op til én selv! Men udviklingen, både for krop og sind, sker ved gentagne behandlinger. Som skrevet før – der findes ingen quick fixes!

Hvad er status i min virksomhed, 8 måneder efter jeg tog imod den første klient? Status er at jeg er landet på den helt rigtige hylde! Og at jeg nyder at kunne udvikle, ændre og lærer igen og igen og … Lige nu har jeg følelsen af at der ingen grænse er. At jeg for evigt kan lærer og udvikle mig! Heldigvis. Gennem uddannelse, kurser og ikke mindst mine klienter. Hver gang der kommer en klient i min lille hjertebiks lærer jeg noget nyt. Får jeg mulighed for at dykke endnu dybere i min egen viden og udvikle mig. Lige nu består min virksomhed af børneyoga og mine behandlinger. Lige om lidt går jeg på barsel og ideerne står i kø for hvordan min virksomhed skal se ud når jeg igen vender tilbage. Én ting er sikkert – ernæring, vaner, mad, sundhed og krop skal kombineres i mine behandlinger. Krop og sind hænger unægteligt sammen! Så hvis der skal ændres på vaner, sind og tanker – så skal krop og sind samarbejde. For de til sammen har en kæmpe styrke! <3 Derudover vil jeg selvfølgelig forsat udvikle både min børneyoga og mine behandlinger! For selvom jeg går på barsel med mit kærlighedsbarn, så er min virksomhed mit hjertebarn <3

Tak til dig der følger med, har læst med, har besøgt mig eller på anden vis har sendt mig en tanke – TAK <3

// Denhelekrop

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tillykke, du er gravid. Du skal bare ikke glæde dig endnu, fordi ….