Mobning for livet

Jeg har tidligere skrevet om det. Mobningen. Den der skete for mange år siden, dengang jeg var barn. Men som jeg stadig bærer med mig, og altid vil. Mobberne kan forsvinde, begivenhedernes kan glemmes, men følelserne vil altid være der. Og jeg kan til stadighed blive overrasket over hvornår følelserne pludselig dukker op.

Forleden dag stod jeg midt i fritidshjemsmiljøet (ved godt man kalder det for en SFO i dagens Danmark, men for mig vil det altid være et fritidshjem. Ligesom dengang jeg var barn ;)). Jeg står i dette miljø en gang om ugen. Nogen gange går jeg bare ind, henter og så ud igen. Andre gange møder jeg gamle følelser.

Når jeg ser børn gå alene rundt, mærker jeg følelsen. Når jeg ser et barn blive holdt ude af gruppen, mærker jeg følelsen. Når jeg ser et barn blive grint af, mærker jeg følelsen. Hver gang jeg ser en bekendt situation fra dengang, mærker jeg følelsen. Men jeg mærker følelsen, og så går jeg videre med min agenda.

Forleden dag blev følelsen dog anerledes. Mit navn er Julie og starter jo altså så med ordet jul. Du ved, den tid på året med sne, gaver og alle ord med “jul” foran. Det kan man mobbe med. Det blev jeg mobbet med. Det var nok ikke så meget ordet eller de ting jeg blev kaldt, men mere den tone og handling det blev gjort i, der gjorde det hele til den trælse tid det var!

Men forleden dag stod jeg der, klar til at vi skulle ud i garderoben og hente tøj og taske og sætningen bliver sagt. “Kom, jul. Kom kom kom, jul” ………… Alt i mig vendte sig. Jeg havde lyst til at græde og råbe på samme tid. Jeg gjorde det selvfølgelig ikke, for det var ikke ment i nogen ond mening. For x var det bare en leg med ord. At kunne dele ord op. For mig var det fortid, udelukkelse og mobning.

Jeg har altid, i mit arbejde med børn, snakket meget m “kæleord”. Som regel når vi kalder nogen et kælenavn mener vi det i bedste mening. Fordi vi synes det er sødt. Men jeg vil bare gerne hedde Julie. Det har jeg altid forklaret børnene. At jeg bare gerne vil kaldes for Julie.

Mobning er ikke bare en periode i livet. Mobning er ikke bare tidsfordriv. Mobning er ikke bare … Mobning følger med hele livet. Mobning er følelser. Mobning er meget.

Jeg har heldigvis fået redskaber og masser af kærlighed og støtte, til at kunne vende min mobning til en styrke. Til en styrke i at være mig. Lige præcis som jeg er. Men på trods af det, så er mobning med mig. Altid. Hele livet #StopMobning <3

// denhelekrop